Sol over Thorup Hjallerup Hingstecenter

19-04-2015 20:52

Nanna Nørgaard

Avl

Solen skinnede flot over Thorup Hjallerup Hingstecenter idag da de afholdt deres årlige åbent hus, hvor man kunne komme forbi og se stedets avlshingste, som vil stå til rådighed for sæsonen 2015.

I dag afholdte Thorup Hjallerup Hingstecenter åbent hus. Der var flot fremmøde og der blev fremvist flere forskellige hinsgte frem. Vejret lagde op til at det hele foregik på stedets udendørsbane. 

Flere forskellige hingste blev fremvist, nye som gamle. Igen i år blev den nu 21 år gamle DSP hingst Aquavit N fremvist, der med sin nye rytter forventes at komme til start ved DM for hold i 2015. En anden gammel kending var ligelides fjordhingsten Knop Halsnæs. I år kunne man nyde godt af tre nyindkøbte hingste, blandt andet dansk varmblods hingsten Firenze DVH 900, der blev flot fremvist af Vita Mølgård sammen med et af hingstens mange afkom. Mosegårdens Dillight DVH 642 var også blandt de nye hingste i stalden. En hingst der under Micheal Aabo har haft stor succes på springbanerne. Derudover kommer vi ikke udenom de lidt mere plettede heste, nemlig Mai King, en ny indkøbt knapstrupperhingst efter dansk varmblods hingsten Newman DVH 904 og også et flot gensyn med pintohingsten Mazzaratti der med sin nye unge rytter forventes at komme til start i mb klasserne dressur inden så længe.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen