Snart går starten på DM-stævnet

26-05-2015 09:17

Imorgen onsdag formiddag kl. 11 går starten på det store DM-stævne hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding

Copyright Ridehesten.com
Christian Schou og Cabanus viste fornyligt glimrende form i Odense. Ekvipagen stiller op i årets DM for seniorer.

Når starten på DM-stævnet går onsdag formiddag lægges der ud med en LA2** fulgt af MB1* og MA1*. Torsdag er der kvalifikation og finale for Jyske Bank DRF-mesterskabet for U21, som rider finale lørdag. mens der fredag er henholdsvis kvalifikation for Absolute Horses DRF-mesterskabet for U18 og First DM for senior, som begge rider finale søndag.

Jyske Bank U21 har kvalifikation i MA2* 140 cm og rider finale i to runder S1* på 145 cm. Absolute Horses U18 rider kvalifikation i MA1* 135 cm og finale i to runder MA2* 140 cm. Rytterne i First DM for Senior skal ud i fire runder – først kvalifikation med to runder S3* 150 cm og finale med første runde i S3* 150 cm og anden runde i S4* 150 cm. 

Årets første kvalifikation til DRF championatet for 4, 5 og 6 års heste afvikles også ved stævnet på Tågerup, hvilket foregår lørdag.

Værterne ved dette års DM, Andreas og Christian Schou, stiller selv op i DM for seniorer, hvor Andreas sadler Chalisco, Christian har valgt at satse på Cabanus.

/Pressemeddelelse.

Info

Når der weekenden efter DM – den 4.-7. juni – er Nordisk/Baltisk mesterskab og internationalt CSI2* stævne hos Absolute Horses, kommer Christian Schou til at stå alene med værtsrollen. Andreas Schou skal i stedet ride i Sopot i Polen, hvor der bl.a. er en for det danske hold vigtig afdeling af Nations Cup. Han tager Allstar og Leonardo der Kleine med.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner