Smal men god top i Holsten

29-10-2009 18:30

Britt Carlsen

Avl
Efter løsspringningen i Holsten tegner der sig et billede af en årgang med en smal, men særdeles god og meget velspringende top
Copyright Ridehesten.com
Størst bifald i dagens løsspringning tilfaldt Loran-sønnen Lenett, der viste helt fremragende overblik, super teknik og stor kapacitet. Bygningsmæssigt hørte han ikke til de mest moderne, men han var både håndterbar og særdeles funktionel. (Foto: Ridehesten).

Det var absolut ikke alle hingstene i Holsten, som sprang rigtig til i dagens løsspringning. En del virkede spændte og låste, og for en stor dels vedkommende sprang de med en meget uhensigtsmæssige forbensteknik med hængende forknæ. Til gengæld var der en håndfuld hingste som spang særdeles overbevisende med stort overblik, super teknik og med stor kapacitet. Det var fortrinsvis sønner efter Casall, Casini I + II, Colman og Loran der imponerede i løsspringningen der begyndte kl. 8.00 om morgnen og holdt på indtil efter 18.30. To hingste har dansk tilknytning, det drejer sig om kat. 21 Complete e. Carinjo ejet af Freddy Meyenburg og kat. 85 Quick Fire e. Quintero der er opdrættet af Morten Augustinus. Begge hingste viste sig godt i løsspringningen og nu må ejer og opdrætter vente i spænding på kåringskommissionens afgørelse i morgen formiddag.

Læs mere om kåringen i Holsten i magasinet Ridehestens decembernummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner