Skywalker med succes i Australien

07-10-2011 11:01
Den danske hingst Skywalker blev som 3-årig solgt til Australien, hvor den netop er blevet udnævnt som WA Novice Dressage Horse of the Year 2011
Copyright Ridehesten.com
Skywalker som 3-års med Ib Kirk i sadlen (Foto: Ridehesten.com).

Den 8-årige Skywalker DVH 906 e. Blue Hors Future Cup/Donnerhall (opdr. Peter Christensen) blev kåret i Dansk Varmblod i 2006 og færdigkåret i 2007 efter at have aflagt 35-dages test, hvorefter den blev eksporteret til Australien. Skywalker er ud af samme hoppestamme som guldmedaljehoppen Sirikit, der i år har kvalificeret sig til den DRF's dressurchampionat for 4-års. Skywalker er for tiden den eneste hingst, der repræsenterer danske blodlinjer i Australien og han har indtil 2010 udelukkende været indsat i sporten i Australien. Hans første følårgang kommer med det australske forår i november 2011. Han er i år blevet udnævnt som WA Novice Dressage Horse of the Year 2011.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen