Når salget bliver en succes

29-09-2020 07:04

Hannah Duelund Liltoft

At sælge sin hest er ofte en svær beslutning og ikke en, man tager henover natten. Vi har talt med Lina Clausen, der netop har solgt sin hoppe, Thelia Rævdal

Copyright Ridehesten.com
Ridehestens salgsdatabase
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridehestens salgsdatabase er velkendt iblandt hestefolk – siden er godt efterspurgt og med mere end 850 heste er der rigeligt at vælge imellem. 

Vi har talt med Lina Clausen, der netop har solgt sin 9-årige Dansk Varmblods hoppe, Thelia Rævdal e. Tailormade Temptation/ Heslegårds Weltmeister, efter kun fire dages liggetid på ridehesten.com

Line satte med mange overvejelser sin skønne hoppe til salg. Overvejelserne kom sig af, at Thelia – inden Lina købte hende – ikke havde været redet i en periode på over tre år, da den smukke sorte hoppe var yderst sensitiv, og med en dårlig oplevelse i baggagen var hoppen ikke blevet brugt som ridehest. Lina forelskede sig dog i hende, hvilket blev starten på en god og uforglemmelig rejse. 

Lina købte Thelia i august 2019. Efterfølgende brugte hun lang til på at vinde hoppens tillid, hvilket lykkedes med en god portion tålmodighed, der kulminerede i stævnedeltagelse på LA niveau samt påbegyndelse af øvelser til MB klasser i dressur. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tiden kom, hvor Lina af personlige årsager blev nød til at sætte Thelia til salg, men hvordan det skulle gå, havde hun ikke nogen anelse om, fordi det rent faktisk udelukkende var Lina, der havde siddet på hoppen i den periode, hun har haft hende. 

Copyright Ridehesten.com
Lina Clausen og Thalia Rævdal Foto: Privat

– Jeg valgte, som man bør, at være meget åben omkring de problematikker, Thelia har haft, hvilket også betød, at det var en langt mere dybdegående dialog, jeg havde med køber, da hun kontaktede mig kort tid efter, Thelia blev sat til salg på Ridehestens salgsdatabase. Køber ringede fra Nordsjælland og ville gerne se hende efter vores samtale. Køber spurgte, om det ville være i orden, at hun tog hestetrailer med til Esbjerg, da der ville være lang vej hjem fra Esbjerg for at hente den, og det sagde jeg ok til, såfremt det var det rette match, fortæller Lina med et smil. 

Køber kom, og Thelia blev fremvist af Lina, hvilket gik fint, og køber så blandt andet Lina ride Thelia for lange tøjler i trav. Køber kom op, og efter en god dialog med Lina fra jorden, slappede Thelia af efter små fem minutters skridt med køber på ryggen. Køber red rundt med et stort smil, endnu større end normalt, fordi Thelia accepterede hende. 

Således blev handlen efterfølgende bragt i orden. Vi ønsker begge parter stort tillykke i denne handel. 

Copyright Ridehesten.com
Lina Clausen og Thalia Rævdal Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner