Skov vandt Prix St Georges ved ÆG

17-02-2014 16:56

De tre danske herrer Allan Skov, Thomas D. Larsen og Dennis Fisker satte deres præg på Prix St Georges-klassen ved Arctic Equestrian Games i Norge i dag

Copyright Ridehesten.com
Allan Skov og Walk of Life.

Tre danske herrer - eller med andre ord tre jyske beridere - prægede toppen af dagens Prix St. Georges sponseret af Tailormade Horses, hvor sejren gik til Allan Skov og den 14-årige hannoveranervallak Walk of Life e. Wolkentanz II / Picard, der opnåede 71,500%. Den lykkedes den norske OL-rytter Siril Helljesen at kile sig ind på andenpladsen med den 8-årige hannoveranervallak Rosenstolz e. Rotspon / De Niro med 70,895%.

Tredjepladsen til Thomas D. Larsen og den 12-årige hannoveranervallak Don Alfredo e. Don Frederico / Woermann med 68,605%, mens Dennis Fisker med 68,079% besatte fjerdepladsen med sin 11-årige DV-vallak Mirage Højris e. Milan / Rawage Quintus (opdr. Stutteri Rishøj v/ Kirsten Jensen).

Se klassens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner