Skøn dag til Hingsteshow Sjælland

09-04-2009 20:14

Stine Gertsen

I dag afholdt DV og DSP endnu en gang Hngsteshow Sjælland på Vallensbæk Ridecenter. Ialt 33 hingste var mødt op for, at vise sig frem til hoppeejerer og andre interesserede. Klik dig ind her og se billeder fra showet!

I dag, Skærtorsdag, afholdt Dansk Varmblod region 1 og 2 samt DSP, deres sædvanlige hingsteparade, nemlig Hingsteshow Sjælland, på Vallensbæk Ridecenter. DV’s to regioner har igen slået sig sammen til ét stort arrangement. Dette er især arrangeret på opfordring af hingsteejerne, som ønsker, at bruge denne dag til at vise bl.a. hoppeejerer og andre interesserede deres brede og flotte udsnit af DV-hingste. Selvom løjerne fandt sted inden døre og vejret var solrigt og forårsagtigt, var showet, som altid, rigtig godt besøgt. Både Tribuner og Parkeringspladser var fyldt til bristepunktet. De godt 33 hingste, som var med til at gøre dagen til endnu en festlig begivenhed, blev fremvist i spring, dressur, løse og ved hånd. Der var hingste repræsenteret fra stalde og hingstestationer over hele landet, Bl.a. fra: Stald Bøgegården, Stutteri Katrinelund, Stald Cajus, Olsen Danish Dressage Horses, Worre Stud Farm, Stutteri Klosterheden, Hesselhøj Hestecenter, Atterupgaard og mange flere. Hingsten, Mikado Engvang, redet af Joachim Thomsen, blev hædret for sine flotte præstationer de sidste fire år. Her var bl.a. at nævne den flotte bronzemedalje ved DM på Broholm i 2006, guld for hold ved Nordisk Mesterskab og individuelt Nordisk mester på Vilhelmsborg i 2008. I Pausen blev publikum underholdt af Team LA og friheds-dressør, Katja Schumann. Her blev der redet uden hovedtøj, lavet ”hundetricks” med pony-hingst og jongleret med bolde. Dagens højdepunkt var publikums afstemning om titlerne: Dagens Spring hingst, Dagens Dressur Hingst og ikke mindst Dagens DSP. Selvom dagen var fyldt med rigtig mange velgående og velspringende både Hingste og ponyer, var publikum helt enige. Dagens Spring Hingst blev Heartbeat, som blev fremvist af Søren Knudsen. Han viste sit store springtalent fejlfrit over den høje okser. Blandt dressur-hingstene var det Samarant, med Joachim Thomsen på ryggen, som kunne give en ekstra sejrsrunde i ridehallen. Dagens DSP blev den smukke Atlas Stengaard, som blev redet af Thea Bech Thomsen. Endnu en gang blev hingsteparaden til Hingsteshow Vallensbæk en kæmpe succes, med over 500 besøgende! Vi glæder os allerede til næste år! Husk at du kan se billeder fra hele dagen på vores hjemmeside fra i næste uge. Du kan læste mere om Hingsteshow Sjælland på hjemmesiden: www.hingsteshow.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner