Skal Johnny Hansen se på din hoppe?

17-03-2025 10:19

Nu får fem heldige hoppeejere mulighed for, at Johnny Hansen fra Dansk Varmblods avlsledelse tager et kig og hjælper med valg af hingst til lige netop din hoppe. Det sker når DV Region 3 afholder en spændende aften med valg af springhingst i fokus

Copyright Ridehesten.com
Nu får fem heldige hoppeejere mulighed for, at Johnny Hansen fra avlsledelsen i DV kommer med sit besyv på valg af springhingst. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Udbuddet af succesfulde hingste er stort, og det kan være svært at tage stilling til, hvilken hingst der passer lige præcis til din hoppe. Derfor har Dansk Varmblod Region 3 valgt at lave en spændende aften, hvor emnet netop handler om valg af springhingst. Johnny Hansen fra DV's avlsledelse gæster arrangementet, hvor der er mulighed for, at han kan kigge på lige netop din hoppe og komme med sit besyv på, hvilken hingst, der kunne være et oplagt valg. 

Foruden at kigge på fem forskellige hopper, vil Johnny fortælle om de forskellige hingste, faldgruber man som avler skal være opmærksom på ved valg af hingst og meget mere. Hvis du gerne vil have, at han skal kigge lige præcis på din hoppe, så skal du sende en sms til Jette med din hoppes ID-nummer på telefonnummer 22275433. Det koster 100 kroner at få Johnny Hansen til at se din hoppe igennem og sparre med dig om valget af hingst, men det kan gøre dig meget klogere i processen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet finder sted den 26. marts 2025 klokken 19.00Højgård Hestehospital i Odense, Rugårdsvej 696, 5462 Morud, og er åbent for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Prisen er 100 kroner for medlemmer og 125 kroner for ikke-medlemmer. Tilmelding er nødvendig og skal ske på MobilePay 22275433. 

Dansk Varmblod Region 3 glæder sig til endnu en spændende aften i avlens tegn, hvor det til tider forvirrende valg af hingst forhåbentligt bliver lidt mere tydeliggjort. 

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen