Thomas Bach Jensen
Landdelsfinalerne NORD & SYD afholdes i forbindelse med det fantastiske Landsskue i Herning, og tilmeldingsfristen er forlænget til den 20. juni.
Hestemekka i Herning
Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige, når Landsdelsfinalerne NORD & SYD afvikles i forbindelse med det farverige Landsskue i Herning. Landsskuet er Danmarks største hesteskue med typisk 25 forskellige racer og omkring 350 heste, og dermed er det en helt unik kulisse for de ryttere og heste, der deltager i Landsdelsfinalerne. Det bliver, kan vi vist godt love, et rent hestemekka for alle med interesse for heste og ridning. Derudover besøger mere end 50.000 gæster det populære dyrskue hvert år, og det betyder, at mange vil få mulighed for at nyde de fantastiske hesteaktiviteter, der foregår i landets mange rideklubber. Til vinderne af aktiviteterne er der flotte præmier fra Pavo, Viffeldt Safety-System og Eldorado.
Sidste tilmelding
Ryttere i alle aldre og på alle typer af heste og ponyer samles ved landsdelsfinalerne. Der dystes i aktiviteter som Kvadrille, Pas De Deux, Ponygames, Stilstafetspringning og Parkour & Miljø. Udover sjov og leg på hest, så er der også lagt op til masser af hygge og socialt samvær på teltpladsen og under aktiviteterne med klubkammerater og andre deltagere. I år afvikles Landsdelsfinalerne NORD & SYD på Landsskuet i Herning den 5. – 7. juli og Landsdelsfinalerne ØST i forbindelse med Livstilsmessen i Bernstorffparken den 17. -19. august. Vi har forlænget tilmeldingsfristen til Herning indtil den 20. juni 2018, og håber at rigtig mange har lyst til at deltage. Tilmelding på Go!
/Pressemeddelelse.