Sieger Hit kvalificeret til Bundeschampionatet

27-07-2008 15:24

Britt Carlsen

Avl
Fløjhingsten fra oldenburgkåringen sidste år Sieger Hit, er netop kvalificeret til Bundeschampionatet
Copyright Ridehesten.com
Sieger Hit der her ses ved hingstedagen på stald Cajus under Eckhard Wahlers, er kvalificeret til Bundeschampionatet for 3-årige hingste.

Sandro Hit-sønnen Sieger Hit, der blev fløjhingst ved kåringen i det tyske Oldenburg Forbund sidste år, blev solgt på auktionen til Jens Peter Aggesen. Den brune hingst blev efterfølgende kåret i Dansk Varmblod i Herning i marts, og nu er han kvalificeret til Bundeschampionatet. Der er stor præstige forbundet med at få en hest kvalificeret til Bundeschampionatet i Warendorf. Championatet er for både dressur, spring- og militaryheste og der er rideklasser for 3- og 4-årige hopper og vallakker samt for hingste. Foruden Sieger Hit fik også Sir Rubin e. Sir Donnerhall og Statesman e. Stedinger adgang til Bundeschampionatet, der afvikles den 3. til 7. september, desværre samtidig med Dansk Varmblods Eliteskue, det danske springchampionat og DM for seniorer på Vilhelmsborg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner