Finale i Nord-vest Box Cup

06-10-2016 14:01

Under den første uges konkurrencer ved Odense Horse Shows sponsored by ECCO afvikles finalerne for ponyspringryttere kvalificeret til Nord-vest Box Cup, så der bliver masser at se på når de bedste kat. II og III ponyer tørner sammen i Kingsland Main Arena

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nord-vest Box Cup er en turnering for kat. II og III ponyer i springning. Over sommeren har rytterne opnået points ved godt 20 kvalifikationsstævner fordelt over hele landet. Nu mødes de mest succesfulde ekvipager i et brag af en finale under Odense Horse Show sponsored by ECCO i uge 41.

De 15 bedste ekvipager på ranglisten for hhv. kat. II og III mødes i finalen.

Over sommeren har rytterne kunnet deltage i cuppen ved udvalgte C-stævner på LA eller MB niveau. Rytterne har opnået points ved at ride nulrunder eller opnå over 8 points i stilspringninger. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til finalen øges kravene til ryttere og ponyer til MB1*, men ponyerne kan få en chance for at kigge nærmere på de flotte omgivelser inde i Kingsland Main Arena i en opvarmningsklasse forud for finalen. Og så er der flotte præmier til de placerede ryttere i finalen. 

Listen over de kvalificerede ryttere kan ses HER. Og tidsplanen for weekenden ses HER. Og husk, det er gratis adgang til stævnet den weekend, hvis man vil ind for at heppe på de dygtige ponyrryttere. 

Om Nord-Vest Box
Nord-Vest Box er landet største boks udlejnings firma. Virksomheden har et bredt sortiment af udlejningsbokse samt telte (partytelte, grilltelte mv.) Se mere HER.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen