Sidste NM-udtagelsesstævne er i gang

17-05-2019 19:37

Camilla Tiefensee Schrøder

Ved Sportsrideklubbens landsstævne i denne weekend afholdes de sidste NM-udtagelsesklasser for pony- og childrenryttere. Se her, hvem der blev dagens vindere

Copyright Ridehesten.com
Freya Strandby Møller og Attyrory Rebel vandt NM-udtagelsesklassen for kat. 1. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

De mange dygtige pony- og childrenryttere har været på banen i Bernstorffsparken i dag ved Sportsrideklubbens landsstævne i springning.

Karoline Sloth Kjær vandt fredagens udtagelsesklasse for kat. 2 med Bjerregårds Qlimax efter en hurtig fejlfri runde i tiden 73.17 sekunder. Nummer to blev Maria Espersen på Maybe Spartacus, som var fejlfri i tiden 78.59 tæt efterfulgt af Olivia Hundborg Dresler og Burnbae Jack, som indtog tredjepladsen i tiden 78.99.

I NM-udtagelsesklassen for kat. 1 var det Freya Strandby Møller og Attyrory Rebel, der var den hurtigste fejlfri ekvipage med en runde på 73.05 sekunder. Nikoline Dresler og Chocalarto kom på andenpladsen med en fejlfri runde i tiden 73.61, mens tredjehurtigste fejlfri rytter var Linnea Ilsøe Madsen på Zee Tech, som stoppede uret på 74.63.

Josephine Christian Jacobsen kom både på første- og tredjepladsen i NM-udtagelsesklassen for children. Hun vandt med en fejlfri runde i tiden 72.10 på Augustinus Lan e. C-Indoctro/Nimmerdor (opdr. R Lycklama A Nijeholt) og blev nummer tre med Dakar e. Utrillo van de Heffinck/Darco (opdr. Stoeterij Dorperheide) i den fejlfri tid 75.95.
Andenpladsen gik til Karoline Sloth Kjær på C-Colita e. Colman/Leonid (opdr. Hans Lyngvig), som red en nulrunde på 74.85 sekunder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er NM-udtagelsesklasser alle tre dage ved stævnet. Derudover afvikles der i morgen første kvalifikation i Nord-Vest Box Cup. Så der bliver fart over feltet med næsten 200 starter.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner