Annika Knudsen Lorentsen
Både junior og children holdkonkurrencerne er blevet afviklet i dag ved Baltic Cup, og hos begge aldersgrupper blev det sejr til Sverige. Hos childrenrytterne blev det til en individuel andenplads for danske Olivia Dresler med Uno's Safir, mens Isabell Victoria Frost Jensen og Assendruplunds Cayman blev nr. 3.
Hos juniorrytterne blev det Laura Normann Olsen og First Lady der blev bedste danske ekvipage, de blev nr. 2. Tredjepladsen blev også dansk, og gik til Linnea Ilsøe Madsen med Little Q.
Karoline Sloth Kjær sejrede i ponyernes stor tur
I 120 cm-klassen for 1'er ponyer sjerede Karoline Sloth Kjær med Ryehill Lady Godiva, mens det blev Frida Munk Lassen og Spotlights Baxter der blev nr. 2. På tredjepladsen blev det Clara Savas Olsen med Ardara Lady. Faktisk var de seks bedst placerede i klassen alle danske.
Også i 2'er ponyernes stor tur blev det Karoline Sloth Kjær der vandt, denne gang red hun Bjerregårds Qlimax, en pony som hun gang på gang vinder klasser på ved internationale, såvel som nationale stævner. Andenpladsen blev svensk, mens tredjepladsen gik til Olivia Høyer Pedersen med Harefield Diego.
Hos kategori 3-ponyerne blev det svenske ekvipager på både første- og andenpladsen, mens det blev danske Emilia Rebecca Rohde og Tovdal's Anais Anais der tog tredjepladsen.
Frida har haft en succesfuld dag
Udover andenpladsen i 1'er ponyernes klasse har Frida også redet en sejr hjem i juniorrytternes lille tur i dag. Det gjorde hun med Fanny Ask. I denne klasse blev det svenske ryttere på anden- og tredjepladsen.
Tidligere i dag red childrenrytterne en 110 cm-klasse, og også her blev det danske ryttere i top. Sejren gik til Mathias Kofoed Larsen med Laguna Amour, mens andenpladsen gik til Leonora Sandberg Nielsen med Loughanroe Lady. Tredjepladsen gik til Caroline Vestergaard med Ultimate du Reverdy.
Se start- og resultatlister her.
Ridehesten var på pletten ved stævnet i dag, og har fotograferet de mange dygtige ryttere. Billederne vil være online på ridehesten.com i løbet af de næste par dage.