Sidsel og Schianto sekser i Stockholm

27-11-2011 16:06
Danske Sidsel Johansen og DV-hesten Schianto scorede i eftermiddag World Cup point i Stockholm, hvor ekvipagen opnåede hele 75,500% i Grand Prix Kür

Dygtige Sidsel Johansen og familien Rosbøgs dejlige Schianto e. Gribaldi / Schwadroneur sikrede sig intet mindre end 75,500% i World Cup Grand Prix Kür og opnåede dermed en sjetteplads. Sejren gik i dag til svenske Patrik Kittel på Come Back II-sønnen Toy Story med intet mindre end 79,475% - flot resultat med "andenhesten". Vinderen fra Grand Prixen, Tinne Vilhelmson-Silfvén og Auriello, sikrede svensk flag på andenpladsen også. Først som nr. 3 og nr. 4 kom de to tyske landsholdsryttere, Isabell Werth og Helen Langehanenberg. For alle fire ryttere i toppen gælder det, at de i Stockholm havde sparet deres førstehest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner