Trine Askjær-Jørgensen
Torsdag for et par uger siden satte Sidsel Mørkenborg sin smukke, mørkebrune hoppe Gørklintgårds Kiomi e. Everdale/ Sambahit III, som hun købte for 6 år siden af opdrætter Jørgen Ravn fra Gørklintgård, til salg på Ridehesten.coms hestesalgsdatabase.
Allerede søndag blot tre dage efter annoncen var oprettet, var den første kunde ud at prøve hoppen, og så var den faktisk allerede solgt. Det tog lidt tid, før dyrlægen kunne komme at lave handelsundersøgelsen, men hoppen strøg igennem med bravour og er nu rejst over til sin nye, svenske ejer.
Sidsel Mørkenborg fortæller om salget:
– Jeg er ikke den mest erfarne i at sætte dyre heste til salg, men jeg blev kimet ned, så snart jeg satte Kiomi på Ridehesten.com. Jeg har haft 1-2 henvendelser på hende dagligt, den tid hun har været på nettet, og eftersom den første kunde var klar på at købe, har jeg også måtte sige til mange efterfølgende, at Kiomi altså var solgt.
Annoncen med Kiomi kom i løbet af kort tid op på 1400 visninger og nåede op på små 5000 visninger i alt, inden Sidsel tog den af. Det har givet Sidsel blod på tanden i forhold til at sælge nogle af de heste, hun har at ride på lige nu, og hun har da også selv været inde at kigge på Ridehesten.com, om der skulle være nogle gode unge heste til salg på, som hun kan træne op og sælge igen på sigt.
Sidsel fortæller desuden:
– Der er rigtig mange svenskere, der har kontaktet mig i forbindelse med annoncen, og køberen af Kiomi fortalte mig, at svenskerne holder meget øje med Ridehesten, fordi vi har rigtig mange gode heste til salg i Danmark.
Ridehesten.com er Danmarks største markedsplads for køb og salg af heste.
Du har også mulighed for at få din salgshest på forsiden af Ridehesten.com. Læs mere om mulighederne med salgsheste på vores online markedsplads.