Det var super fedt at ride i Hamborg!

02-06-2014 14:11

Danske Mikala Gundersen viste storform ved det traditionsrige tyske dressurderbye i Hamburg i den forgangne weekenden, hvor hun besatte andenpladsen. Ridehesten.com har talt med Mikala, der er klar til DM på Broholm

Copyright Ridehesten.com

- Det var super fedt her i Hamborg. Vi har jo boet her for mange år siden, da Henrik red for Søren von Rönne, så det var super sjovt at møde alle vores gamle bekendte, fortæller Mikala om sit eventyr i Hamborg i sidste uge.

Hendes mand Henrik Gundersen blev nr. 8 i springderbyet i 1996 og dengang drømte Mikala ikke om, at hun en dag selv skulle ride her på det store stadion i Hamborg.

- Lady har været helt super hernede og jeg føler, vi er godt forberedt til DM i den kommende uge. Jeg var så heldig at kunne låne en anden hest til finalen, så Lady kunne spares inden DM. Min lånehest Capri har jeg prøvet en gang for to måneder siden, men ellers har vi ikke haft mulighed for at træne inden derbyet, da ejeren selv skulle ride med i Hamborg, fortæller Mikala.

- Capri er meget øvelsestærk især i piaffe passage, men det havde været en fordel, hvis jeg havde øvet mig lidt inden. Vi havde nogle fejl undervejs, som jeg nok kunne have undgået, vurderer Mikala, der til gengæld havde en rigtig god tur på Lars Petersens hest Willano, som nød at ride.

- Han er jo også en DV-hest! De danske heste er generelt bare gode at ride - eller også Lars har trænet ham godt, slutter Mikala med et smil. Hun har start nr. 14 i 1. afdeling af Gorrissen Federspiel DM fredag aften på Broholm.

Se resultaterne fra Hamborg HER

Se startlisterne til DM på Broholm HER

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner