Shawna Harding til Intermédiaire I-mesterskab i Californien

04-04-2008 10:29
I en mail til Ridehesten.com fortæller amerikanske Shawna Harding, at hun arbejder hen imod at konkurrence ved det amerikanske Intermédiaire I-mesterskab i Californien med sin danske varmblodshest Come On III

Harding og Come One III vandt Prix St Georg-mesterskabet i Florida for knap en måned siden og nu vil den i South Carolina bosiddende amerikanske rytter forsøge at finansere rejsen til Californien for at prøve kræfter i det amerikanske Intermédiaire I-mesterskab. Ekvipagen har allerede flere sejre i Intermédiaire. "Vi debuterer først i Grand Prix senere på året, men etter-serierne er helt på plads nu, så vi mangler blot at få alle øvelser samlet i ét program." fortæller Harding til Ridehesten. "Næste år bruger vi på at forberede os til World Equestrian Games 2010. Vi har i år haft en fantastisk stævnesæson og nu forsøger jeg at skaffe sponsorer til at få os fløjet til I-1 mesterskabet i Californien. Det er meget dyrt." slutter Shawna Harding.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner