Thomas Bach Jensen
Lillann Jebsen vandt første afdeling af det norske seniormesterskab i dressur i Intermediaire II, mens Cathrine Rasmussen tog sig af sejren i anden afdeling i Grand Prix. Det betød, at finalendagen i Grand Prix Kür stod helt åben imellem de to Hasse Hoffmann-elever, og her tilfaldt det norske mesterskab altså for tredje gang Lillann Jebsen. Med Pro-Set e. Jet Set D / Flemmingh opnåede hun i kürfinalen 73,200%. Cathrine Rasmussen sikrede sig sølvet med Fermandez e. Florestan I / Weinburg, mens bronzen tilfaldt Jonas Elvebakk og Cartier e. Blue Hors Cavan / Blue Hors Romancier (opdr. Ejgil Bugge Skjødt).