Lillann Jebsen sadler helt om

25-08-2015 09:36

Norske Lillann Jebsen, der bor og rider i Danmark, har besluttet sig for at indstille karrieren som dressurrytter til fordel for en civil karriere. Hun har for Norge redet 2 x EM og 2 x VM

Copyright Ridehesten.com
Norske Lillan Jebsen og Pro Set ved deres sidste store mesterskab: VM 2014 i Caen.

Lillann Jebsen har redet fra barns ben. Hendes dressurkarriere har kulmineret i løbet af hendes 9 år i Danmark, hvor hun har redet hos Hasse Hoffmann i Ebeltoft. Med sin faste Grand Prix-stjerne Pro Set har Lillann repræsenteret Norge ved VM 2010, EM 2011, EM 2013 og VM 2014. Hestene delvis pensioneres og sælges, for nu vil Lillann fokusere på sin uddannelse.

- Jeg bliver boende i Ebeltoft i 1 år mere, da jeg læser kandidaten i uddannelsesvidenskab i Århus. Jeg vil dermed også blive ved med at ride enkelte heste hos Hasse. Det ville have været mærkeligt, hvis jeg overhovede ikke skulle ride, mens jeg nu bor her. Jeg flyttede jo fra Norge for 9 år siden for at ride for Hasse. Det er som mit andet hjem og de er blevet som en familie for mig, fortæller Lillann til Ridehesten.

Da Lillan det kommende år vil have hovedfokus sin kandidat og efter endt uddannelse i 2016 begynder på civilt arbejde, kommer hun ikke til at ride sin lovende hest Sir Adam.

- Susanne Barnow vil i samarbejde med Hasse og mig udvikle ham videre og ride ham til stævner, indtil han bliver solgt. Susanne er vildt dygtig, så han er i rigtig gode hænder hos henne, fortæller Lillann.

Efter studierne håber Lillan at kunnefå job indenfor Human Resources i en større virksomhed. Først når hun er kommet igang med karrieren, kan hun vurderer, hvorvidt hun får tid til konkurrenceridning igen.

- Jeg er overhovede ikke færdig med at ride. Jeg kommer stærkt tilbage, bare vent at se  Jeg kommer nok aldrig til at kunne give helt slip på denne unikke og fantastiske sport, som har været en så stor del af mit liv og givet mig så meget glæde, slutter den norske toprytter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner