Shampoo går som varmt brød

11-03-2017 11:31

- Vi havde slet ikke forudset dette scenarie, fortæller Helle Kristiansen, om den imponerende interesse og efterspørgsel, der har været på Nathalie Horsecares bland-selv-shampoo. - Hvis efterspørgslen forsætter, må vi skrabe karet med shampoo for at få nok til i morgen!  

Copyright Ridehesten.com
Hjælpsomme alkymister fra Nathalie Horsecare blander i de rigtige forhold, når duft og farve er valgt .


Allerede fra Hest og Rytter-messen åbnede torsdag klokken 9.00, har der været massiv interesse for Nathalie Horsecares shampoo-stand, der inviterer publikum til selv at designe og blande deres egen personlige hesteshampoo. Faktisk har interesse for at mixe sin egen shampoo været så stor, at Nathalie Horsecare løb tør for egne poser, og derfor måtte ty til Ridehesten-poser, når de besøgende på standen skulle medtage deres produkt.

Copyright Ridehesten.com
Helle Kristiansen fra Nathalie Horsecare måtte udlevere poser fra Ridehesten, da de løb tør for egne poser grundet shampoo-succesen

På bland-selv-standen får du udleveret en tom flaske, og efterfølgende kan du altså selv bestemme både duft og farve. Efter de hjælpsomme alkymister fra Nathalie Horsecare har stået for de korrekte blandingsforhold, kan du selv fylde shampoo på flasken.  – Det her er jo en glimrende forbrugerundersøgelse, fortæller Helle Kristiansen fra Nathalie Horsecare, - Her kan vi se hvad vores kunder efterspørger, og lige nu er det altså duften af ”Cranbarry,” der sælger bedst.     


Kig forbi Nathalie Horsecare og bland din egen personlige shampoo – inden det er for sent!    

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner