Sezuan - første tredobbelte verdensmester

31-07-2016 17:45

Sezuan er den første hest, der har fået muligheden for at blive tredobbelt verdensmester, og det lykkedes for den prægtige dansk varmblodshingst

Dansk Varmblodshingsten Sezuan e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Linette Jæger) har i dag skrevet verdenshistorie ved at vinde sine tredje guldmedalje i verdensmesterskaberne for unge dressurheste. Han vandt sine første to mesterskaber ved UVM-stævnet i tyske Verden i 2014 som 5-års og i 2015 som 6-års, og nu har han ved UVM-stævnet i hollandske Ermelo vundet som 7-års - alle tre mesterskaber er vundet med tyske Dorothee Schneider i sadlen.

Selv om der indløb lidt spændinger i galopprogrammet i dag, så var den danske hingst fuldstændig urørlig og sørgede for, at dannebrog gik til tops og den danske nationalmelodi blev spillet for anden gang i dag. Sezuan fik et 10-tal for kapacitet - og det da også ud til at være næsten ubegrænset.

Danske Nanna Skodborg Merrald besatte syvendepladsen med Gørklintgårds Quantico e. Quaterback/ Carpaccio (opdr. Jørgen Ravn), mens Michael Søgaard blev nr. 11 med Slæbækgårds Santino e. Sir Donnerhall I/ Carano (opdr. Familien Himmelstrup).

Se klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner