Severo og Fiontini til World Cup i Herning

02-10-2019 17:08

For Spanien kommer Severo Jurado Lopez til start i FEI World Cup kvalifikationen i Herning med DV-hoppen Fiontini, skriver World Cup Herning

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopes og Fiontini i deres internationale debut i Herning 2019.

Spanske Severo Jurado Lopez, der i en årrække har været bosat i Danmark, starter under spansk flag World Cup-kvalifikationen i Herning på den danske varmblodshoppe, som han tre gange har vundet verdensmesterskabet for ungheste på, Fiontini e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov, der er opdrættet af Henrik Hansen og ejet af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

Mens hoppen stadig var 8 år gammel, debuterede ekvipagen sidst i 2018 i Intermediaire II og Grand Prix med flotte resultater, og ved hingstekåringen i Herning i marts måned i år debuterede ekvipagen i international CDI4* Grand Prix med knap 76% og derefter over 80% i Küren.

Nu har de meldt deres deltagelse ved World Cup dressur-kvalifikationen i Herning, hvor der i Jyske Bank Boxen virkelig bliver kamp om sejren i år. Rytterne har OL 2020 i Tokyo som mål, og alle vil yde deres ypperste i FEI World Cup-turneringen hen over vinteren. World Cup-sæsonen starter jo netop i uge 42 foran det danske publikum i Herning.

/World Cup Herning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner