Selten skal i styrketræning

13-08-2016 16:40

Britt Carlsen

OL

Dressurlandsholdet sluttede OL på en sjetteplads, og så kan man glæde sig over masser af potentiale på holdet. Anders Dahls Selten viste særdeles lovende takter til fremtiden 

Copyright Ridehesten.com
Anders Dahls Selten viser stort potentiale i sin første Grand Prix sæson.

Anders Dahls Selten har væres særdeles succesfuld i lille tur, og de Grand prix debuterede internationalt i april i år. Siden er det gået rigtigt stærkt for parret med DM-deltagelse på Broholm, udtagelse til CHIO Aachen og billet til OL i Rio. Det har været en presset sæson for både hest og rytter, men Selten har klaret opgaven med ro og overblik. Sandro Hit-sønnen er ikke sådan at slå ud på banen, han er meget cool, selvom han lige mistede koncentrationen i Grand Prix Special, da det begynte at regne. 

- Publikum begyndte at snakke og tage regntøj på, på vej op ad midterlinjen mod pirouetten og han tabte fuldstændig koncentratione, og begyndte at kigge på de tilskuere, der tog regntøj på, fortæller Anders, pisse irriterende, men det er en hest, og sådan er det. 

Copyright Ridehesten.com
Selten skal have lidt pause efter OL fra dressurtræningen, mens hans styrketræning skal optrappes.

Mere power
- Jeg er super, super tilfreds, fortalte Anders efter Specialen. Han havde talt med Rudolf Zeilinger om nogle ændringer han gerne ville have foretaget inden Specialen, og det lykkedes. Jeg syntes det i Grand Prix'en var lidt for løst, jeg vil godt lige have lidt mere fat i ham, fordi han mangler rutine, så kan jeg støtte ham bedre. Og så føler han sig også mere sikker derinde. Så jeg følte faktisk, at han var mere afslappet, selvom jeg havde mere energi.

- Jeg red meget let på den på hviledagen, og så syntes jeg det lykkedes fint på opvarmningen inden Specialen. Han er meget grøn på dette niveau, og som Rudolf og jeg har talt om, så tager det mindst et halvt år inden han er, der hvor vi gerne vil have den. Og vi skal være realistiske og ikke presse på. I Specialen var mine piaffer betydeligt bedre. Jeg ved ikke om jeg har fået højere karakterer, og jeg har ikke set videoen, sagde Anders umiddelbart efter sit ridt, men jeg havde en meget bedre føling hele vejen rundt. Den var meget mere ved mig, og føltes mere energisk også i afkortningerne. Det hele var meget lettere, men så kom der nogle fejl, fx i etterne. 

- Rudolf er super godt tilfreds, og fortæller mig, at om et halvt år, så er det et helt andet billede vi kan vise. Det skal jeg bare acceptere, der går den tid der går. Han er så stor, og så stort gående, at der skal nogle kræfter til og kraften mangler lidt endnu. Der er dog ikke noget, han ikke kan. På opvarmningen til Specialen have vi nogle rigtig gode piaffer, og det er ikke fordi den har svært ved det, men fordi den mangler kræfterne. Så jeg skal også passe på med at forlange, en piaffe til 8 eller 9 - det er kroppen ikke klar til endnu. Det må jeg acceptere. Så er der meget han har let ved nu, som traversader, og så er det en stor flot hest, som giver et god billede på banen. Og dommerne kan lide den.

Copyright Ridehesten.com

I fitnesscenter
Seltens dressurarbejde bliver trappet lidt ned efter OL, og i stedet vil Anders forkusere på andet arbejde, som kan styrke hesten, og gøre den klar til næste sæson, hvor EM i Göteborg venter. 
- Vi sætter ham på vandløbebånd en gang om ugen, det hjælper meget på styrken, og så skal han igang med noget bakketræning. Vi har en pulsmåler vi skal have på ham, og så ud og galoptræne på en bane vi har nogle få km fra hvor vi bor (Anders og landsholdsrytter Fiona Bigwood bor i West Sussex i England). Jeg ville dog ikke igang med den form for træning inden OL, ingen drastiske ændringer af træningen med risiko for skader, understreger Anders. Det er der tid til nu, så Selten og Anders skal ud og galoptræne med pulsur, for at gøre hesten stærkere. - For at gøre hesten stærkere skal du presse musklerne, men det nytter ikke noget at presse til en skade. Så de kommende måneder skal han lave meget andet arbejde og gå meget ude i naturen, så vi også kan holde ham glad i træningen, slutter Anders Dahl. 

Copyright Ridehesten.com
TV2 har fulgt dressurrytterne tæt, her er Anders ved at blive interviewet.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner