Seks nye ridepædagoger

06-02-2013 06:46
Britt Carstens blev den første ridepædagog i Danmark i 2012, og nu følger de sidste seks fra hold 2009, som nu kan kalde sig ridepædagoger
Copyright Ridehesten.com

Fredag den 25. januar 2013 blev de alle nemlig færdiguddannet fra University College Sjælland i Nykøbing Falster. Alle de syv studerende på holdet fra 2009 gik til eksamen i og bestod ridedelen tilbage i januar 2012, og samtidig bestod Britt Carstens også sin pædagogeksamen, og dermed blev hun Danmarks første ridepædagog. Den 25. januar bestod de resterende seks på holdet deres pædagoguddannelse, og dermed kan de nu også pryde sig med titlen ridepædagog. Ridepædagoguddannelsen ændrede for nyligt koncept, så man nu kan tage uddannelsen på weekendbasis – læs mere herom på Dansk Ride Forbunds hjemmeside, hvor man også kan se hvem, der har bestået ridepædagoguddannelsen. Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner