Ny kampagne skal rydde op i skilteskoven

18-10-2021 06:24

Christine Krogh Frausing
Skribent

Oplever du mange skilte, bomme og lign. på rideture i naturen? Friluftsrådet opfordrer i en ny kampagne, ”Gå Nye Veje – stop skilteskoven” danskerne til at indberette de barrierer, de møder i naturen

Copyright Ridehesten.com
Det skal være muligt at udnytte den natur vi har, og derfor vil friluftsrådet af med forbudte skilte. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For en uge siden lancerede Friluftsrådet kampagnen ”Gå Nye Veje – stop skilteskoven”. Formålet er at give alle danskere god adgang til at kunne opleve vores natur. Det har vi ikke i dag, hvor op til 80.000 barrierer rundt om i naturen, forhindrer os i at færdes eller gør os i tvivl om, hvorvidt vi har ret til at gå, cykle, ride og i det hele taget være der.

Friluftsrådet vil gøre op med de mange ofte ulovlige barrierer. Derfor har de oprettet hjemmesiden gaanyeveje.dk, hvor de opfordrer alle til at registrere de barrierer, de møder i naturen – eksempelvis låger, bomme, væltede træer og især skilte. Skilte udgør ifølge en undersøgelse over halvdelen af barriererne i naturen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

For hver indsendt barriere på hjemmesiden vurderer Friluftsrådet, om den skal videre til tjek hos kommunerne, som er dem, der afgør, om en barriere er ulovlig og skal fjernes.

Læs mere her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner