Sejr til Simon Delestre

29-12-2012 10:19

Maja Golles

Grote Prijs Topsport Vlaanderen 1,50 m blev vundet af franske Simon Delestre fredag aften i Mechelen
Copyright Ridehesten.com
Simon Delestre og Qlassic Bois Margot.

Banebygger Lucien Somers og hans assistenter havde bygget en spændende bane til fredag aftens 1,50 m Grote Prijs Topsport Vlaanderen ved CSI5*-W-stævnet i Mechelen. Rytterne lavede en del fejl på kombinationerne, og blandt de belgiske hjemmebaneryttere var kun verdensmester Philippe Le Jeune med Carlino STX og den belgiske mester Jerome Guery med Upper Star kvalificeret til omspringningen, som kom til at foregå sammen med 6 andre internationale ryttere. Sejren gik til franske Simon Delestré med Qlassic Bois Margot. Dette kom dog ikke som nogen overraskelse for tilskuerne, idet Delestrés kun otte år gamle hingst gennem sine seks Grand Prix-deltagelser i denne indendørssæsonen ikke har leveret en eneste fejl. Han sluttede således også fredag aften fejlfrit i tiden 37,56 sek. præcist ét sekund hurtigere end belgiske Jerome Guery med Upper Star. Trejdepladsen indtog irske Denis Lynch med All Star 5.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner