Britt Carlsen
Da Anna Kasprzak red op ad midterlinjen på Quarton for 8. gang ved Equitour i starten af juni, var det bare 8. gang hun sad i sadlen på den talentfulde 8-årige Quaterback-søn. Det udløste en sejr i Intermediaire I, og siden er deres samarbejde blevet yderligere udbygget og finpoleret.
Ved DM-stævnet på Broholm reagerede Quarton på omgivelserne på konkurrencernes første dag, som Anna fortalte i går, måske på grund af utryghed. Derfor har hun brugt noget tid de seneste par dage til at vende Quarton til det store stadion, og må siges at være en taktik der er lykkedes.
I dag sejrede de sikkert i Prix St. Georges med 72,237% i en klasse med flere tyske topryttere til start på deres talentfulde yngre heste. Det er ikke ofte ryttere fra andre nationer kommer forbi Helen Langehanenberg, Hubertus Schmidt, Kristina Bröring-Sprehe, Nadine Capellmann og Sönke Rothenberger, for blot at nævne nogle af profilerne i denne klasse.
Det er stort at se Dannebrog gå til tops på det store dressurstadion i Aachen, lyder det fra danskerne dernede, og en drømmestart for dansk dressur ved CHIO Aachen.
Resultatet af klassen ses HER