Alle danske heste meldes CHIO klar

19-07-2017 11:58

Britt Carlsen

Så er alle danske team heste gennem vetcheck i Aachen og klar til morgendagens Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Anders Dahl og Selten i vet check forud for morgendagens konkurrencer. Foto: Mathias Rasch

Solen bager ned over verdens største ridestævne i Aachen - CHIO Aachen samler topryttere fra det meste af verden til en uges fest med hesten og sporten i centrum.

Mens U25-rytter, CDI4* ryttere og lille turs heste er igang i dag, så har der været vetcheck for de heste, som skal deltage i holdkonkurrencen i den 5-stjernede tur. Der er meget på spil for mange ryttere i Aachen, for flere landshold ril EM i Göteborg vil blive sammensat udfra de kommende dages resultater, og det er også gældende for det danske dressurlandshold. 
Den 5-stjernede Grand Prix starter torsdag morgen kl. 9.30 - ryttere fra de seks bedste teams går videre til lørdagens Grand Prix Special, og det er de tre bedste ryttere fra de deltagende nationer i Grand Prix og Grand Prix Special, som afgør holdkonkurrencen. Og de topplacerede hold vil blive fejret inde på det store stadion lørdag kl. 17.30.
Det danske landshold i Aachen består af: Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Don Olymbrio, Anders Dahl/Selten HW, Agnete Kirk Thinggaard/Jojo AZ og Cathrine Dufour/Atterupgaards Cassidy og samtlige heste er nu gennem den første hurdle - veterinærbesigtigelsen. 

I skrivende stund afvikles klassen for U25, mens Anna Kasprzak rider Quarton på banen i Prix st. Georges kl. 14.16. 
Det bliver Anna Zibrandtsen og Arlando, som åbner den 4-stjernede Grand Prix kl. 16.30, mens Anna Kasprzak og Donnperignon har starttid kl. 19.33.

Man kan følge resultaterne fra Aachen HER

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Cassidy på vej til vetcheck. Foto: Gitte Søby
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner