Sejr i kür til Laura i Falsterbo (video)

12-07-2017 15:35

Britt Carlsen

Der var otte ryttere i pony kür finalen og deriblandt en dansker, 15-årige Laura Rasmussen og hun sejrede sikkert på Hedemand's Megare

Nyheden fortsætter efter annoncen

Publikum klappede taktfast på det store dressurstadion, da Laura Rasmussen red fri trav op ad midterlinjen mod dommerne efter et svært program på Hedemand's Megare, der nærmest ikke satte en hov forkert i programmet. 

Publikum havde det rigtigt, det blev til en sikker sejr til Laura med 76% mod Ellen Olssons 73% på tredjepladsen fulgte 13-årige Mary-Sophie Haid-Bondergaard og Bomgaardens Dicaprio, hun er datter af den internationale svenske dressurrytter Charlotte og danske Rasmus Bondergaard.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er Lauras sidste år som ponyrytter, men hun har en hest klar, fortæller hun. Sejren kom i hus, fordi hun, med egne ord har en "lidt snørklet" kür, hvor hun går lige på og hårdt med kontragalop på volter efter indridningen. Hun fik også sit program til at passe godt med musikken, og det er tydeligt, at Laura nyder at ride sit svære program. - Det er en stor og flot arena og der er meget at kigge på for Megare, fortæller Laura, men selvom der var mange indtryk, så klarede parret det flot og sikkert. - Jeg har aldrig fået klapsalver, når jeg har redet op ad midterlinjen før, fortalte hun. Hun trænes af Sanne Henningsen, og hun har faktisk arvet et par ridestøvler af sin træner, og dem er hun vildt glad for, men i dag fik hun et par nye støvler i præmie fra Cavallo. 

Se resultatet af klassen HER og hør Laura fortælle om sin oplevelser i Falsterbo i videoen her i nyheden. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner