Seje ponyryttere ved 1. afd. af Sydbank Cup

04-08-2017 20:33

Denne weekend afholder Hovgaard Rideklub landsstævne i dressur for ponyer og hest med Sydbank Cup. Alexander Yde Helgstrand snuppede i dag sejren for kat. II ponyerne, mens Helena Katrine Ejlersen tog sejrsskamlen for kat. I

Copyright Ridehesten.com
Alexander Yde Helgstrand og Jumanji
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere dygtige heste og ryttere har i dag været på banen ved landsstævnet i dressur for både ponyer og heste hos Hovgaard Rideklub, hvor det i dag bød på 1. afd. af Sydbank Cup.

Hos kat. II ponyernes 1. afd. af Sydbank Cup indtog Alexander Yde Helgstrand og ponyen Jumanji e. Jacobspeel´s Rocky/Luzern (opdr. Monika Boermann) en sikker sejr med 68.376 %. Ind på andenpladsen red Frederikke Gram Jacobsen og RS Proud Mary e. Fs Champion De Luxe/Bolero (opdr. Rikke Damsgaard) med 67,521 %. Kamilla J. Larsen snuppede tredjepladsen med ponyen Lillevangs Carlo e. Corso/Eskehøjgaards Ali (opdr. Anne Birthe Jørgensen). Ekvipagen opnåede 67,350 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 32 kat. I ekvipager var i dag på banen i 1. afd. Af Sydbank Cup, hvor der blev redet PRT. Sejren gik til Helena Katrine Ejlersen og Mini Cooper e. Mac Dreamy/Fs Champion De Luxe, der med 72.179 % indtog en sikker førsteplads. Josefine Tiedemann Hansen og Darling Deluxe e. Marchi/Adjmal XX (opdr. Litten Kjærsfeldt), der med 71,838%, måtte dele andenpladsen med Claudia Kjær og Adriano B e. De Angelo B/ Flying Dream. Tredjepladsen gik til Frederikke Gram Jacobsen på hoppen Gee Gee 2 e. Going East/Nansen, der opnåede 71.709%.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner