Se Nathalies kür - som sad du på hesten

01-08-2012 11:06

Britt Carlsen

OL London | I dag skal de danske ryttere træne på stadion. Stemningen er god i den danske lejr. I London skal Nathalie ride til en helt ny kür - se optagelserne her der er krydret med klip fra et videokamera monteret på brystet af Nathalie
Copyright Ridehesten.com
Nathalie zu Sayn Wittgenstein præsenterede sin nye kür første gang i Aachen.

Nathalies kürmusik "Dansez Maintenant" er helt ny. Den blev første gang præcenteret for publikum og dommere i Aachen. Nathalies nye kürmusik er produceret af Cees Slings, han er en kendt kürproducent og er manden bag bl.a. Anky van Grunsvens "L'Esprit Chanson". Med hjælp af nogle af optagelserne foretaget i produktionen af Dansez Maintenant, er der lavet nogle fantastiske optagelser af Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Digby. - Vi har også tilføjet nogle af de live-optagelser, som ekstramateriale til soundtracket, så du kan tydeligt høre den smukke musik, fortæller Cees Slings. Udsigten via det kamera Nathalie blev udstyret med er betagende, og man kan tydeligt mærke hestens rytme og timingen til musikken. Deres nye kür har et touch af fransk chanson, og inkluderer numre som "L'Amour est Bleu" (André Popp/Pierre Cour) og "Les Moulins de Mon Coeur" og "The Windmils of Your Mind" (Michel Legrand/Edday Marnay).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner