Schumacher med rigtige hestekræfter

28-10-2012 14:00

Britt Carlsen

Verdens absolut mest succesfulde Formel-1 racerkører, tyske Michæl Schumacher har skiftet den toptunede racerbil ud med rigtige hestekræfter - han er nu begyndt at dyrke reining
Copyright Ridehesten.com
Celebrity Reining Podium -Melanie Winiger (skuespiller), Michael Schumacher, Ronny Mengo - Foto Andrea Bonaga Photography

Michæl Schumacher "slidede" til toppen af podiet i SVAG CS Classic VIP Celebrity - en reiningklasse for syv kendisser sidste år. Der er ingen tvivl om, at den tyske topatlet befinder sig bedst på toppen af sejrspodiet, og han beviste for publikum, at han ikke alene kan styre hestekræfterne, når de befinder sig under kølerhjelmen på en Formel-1 racer, han magter også opgaven, når han får rigtige hestekræfter under sig. Kendskabet til reiningsporten har han fra sin hustru Corinna, der ejer CS Ranch, hvor hun opdrætter, uddanner og konkurrere i westerndisciplinen reining. Det var da også fra hustruen, at Schumacher havde lånt sin reiningmakker RS Esplendidos Oleana. Hans træner Shauna Larcombe erkendte, at Michæl er en imponerende all round atlet, der på det nærmeste kan gøre det, han sætter sig for. - Jeg nød det rigtig meget, udtalte Schumacher efter sit ridt, der resulterede i sejren, reining er en disciplin, der kræver meget tid, energi og træning. Hvis man skal konkurrere i denne sport, må man erkende at det er en meget vanskelig og seriøs sport. Men i sommer deltog han i en konkurrence for begyndere i Schweiz, hvor han sluttede på en 10. plads med RS Esplendidos Oleana.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen