Schou var et mulehår fra sejren

09-07-2011 14:34

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | Finalen i 6-års klassen i Scandinavian Open blev præcist så vanskelig som ventet, og det lykkedes kun for to ekvipager at gå fejlfrit - den ene var Christian Schou som havde sejren i sin hule hånd, indtil han vendte mod sidste forhindring

Kvalifikationsklasserne til finalen for de 6-årige heste har været udfordrende, måske derfor var der kun to fejlfrie ryttere i dagens finale - den ene var svenske Sofia Farman/Armani G og den anden Christian Schou og Vienna Olympic e. Cassini. Svenskerne lagde ud med en fejlfri runde i en tid, som synes opnåelig at slå for Christian. Den svenske rytter red da også væk fra banen. - Jeg var tilfreds og regnede med at Christian ville ride hurtigere. Christian var fejlfri indtil han vendte mod den sidste forhindring, så brød Vienna Olympic pludselig ud. - Jeg har ikke redet så stærkt på hende, og derfor tro jeg hun blev lidt forvirret, forklarer Christian, han fortsatte med et smil: Jeg var i finalen ved UVM på Zangersheide sidste år og da gjorde hun præcist det samme, så jeg skal vist hjem og træne! Hoppen springer super forsigtigt med god kapacitet, og det er en hest, som familien Schou har forventninger til til fremtiden. 12 ryttere kom gennem hovedspringningen med fire fejl, iblant dem Søren Møller Nielsen og Canon Ask e. Carson Ask, der kom i mål i en tid der rakte til en 5. plads. Også Shane Carey fik et nedslag på Laretto B, der sidste år blev nr. to i finalen med Linnea Ericsson i sadlen. Dorthe Dahlman Olsen og Spindborgs Luxus e. Louvre S blev noteret for 12 fejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner