Grand Prix sejr til Gundersen

26-07-2008 20:51

Britt Carlsen

Henrik Gundersen, der bor og arbejder i Florida har netop delt sejren i en Grand Prix-klasse i Saugerties, New York med Engle
Copyright Ridehesten.com
Henrik Gundersen har fortsat succes på springbanerne i USA - han har netop vundet en 25.000$ Grand Prix.

Henrik Gundersen har en travl hverdag i familien hjem i Florida. Han og Mikæla uddanner og starter konkurrencer på en del spring- og dressurheste, samtidig med, at hna har travlt med at sælge løbebånd til amerikanerne. I 2005 flyttede familien Gundersen til USA, hvor Henrik har forhandlingen af det populære løbebånd "Horse Gym", og familien er faldet godt til i Florida. Henrik er i denne weekend til stævne i Saugerties, New York, og fredag aften delte han førstepladsen i en 25.000$ Grand Prix med Margie Engle. De red begge fejlfrit i første runde, og begge sad de på 8-årige heste; Margie på Hidden Creeks Coroya Z og Henrik på Lauritz.com Colorado. - Colorado er kun 8 år, så jeg valgte at spare ham for omspringningen, fortæller Gundersen, jeg var meget tilfreds med den måde hesten sprang på i hovedrunden, så jeg så ingen grund til at forcere noget. De to ryttere valgte at spare deres heste til søndagens 50.000$ Grand Prix og istedet dele præmiepengene imellem sig.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner