Schou 2'er i Madrid

18-05-2025 18:58

Annika Knudsen Lorentsen

VIDEO: Tidligere i dag red Andreas Schou sig næsten til tops i en 145 cm-klasse ved det 5-stjernede stævne i Madrid, hvor han sikrede sig en andenplads 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Billy Matador. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andreas Schou har i denne weekend været til start ved Longines Global Champions Tour-stævnet i Madrid, Spanien, og han sluttede stævnet med manér. 

Tidligere i dag red han en 145 cm-klasse i sadlen på Billy Matador e. Billy Mexico/Animo, og ekvipagen leverede en hurtig og fejlfri runde, som resulterede i, at de endte på en flot andenplads ud af 24 ekvipager. 

Den danske ekvipage blev kun overgået af italienske Emanuele Gaudiano, der sikrede sig sejren i sadlen på Vasco 118 e. Vivant/Chacco-Blue. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Resultatet i dag er endnu et i rækken af gode resultater som Andreas har leveret i sadlen på Billy Matador. Siden første del af 2023, har ekvipagen startet sammen internationalt, og det er blandt andet blevet til femteplads i en 5-stjerner Grand Prix i Stockholm sidste år og en sjetteplads i en 5-stjernet Grand Prix i London i december sidste år. 

Se video af Andreas og Billy fra i dag nedenfor.

Resultater fra Madrid. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner