Schockemöhle udsat for brand

12-09-2022 16:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

Paul Schockemöhle's stutteri, Gestüt Lewitz i Østtyskland, har endnu engang været udsat for heftig brand

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Paul Schockemöhle har i weekenden været udsat for en omfattende brand på hans stutteri, Gestüt Lewitz i Østtyskland. Det tog det lokale brandvæsen intet mindre en 3 dage at få slukket branden helt. 

Det er dog ikke første gang at Paul Schockemöhle har været udsat for brand på Gestüt Lewitz. Faktisk har han igennem de sidste to årtier været plaget af flere brande, skriver Eurodreassage.

I 2004 var der for første gang brand på Gestüt Lewitz, hvor 3000 høballer brød i brand, og blev ødelagt. Mellem 2010 og 2012 var der ydeligere tre brandtilfælde på stutteriet, hvor det blev fastslået at brandene var påsat. Først brændte 4000 høballer, tre måneder senere brændte 10.000 høballer, imens man under tredje hændelse tog den skyldige på fersk gerning. Det var 22-årige Fabian T, der blev kendt skyldig i retten, og idømt 5 års fængsel. Derudover var der tale om to medskyldige, der begge var mindreårige. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2018 var den igen gal. Her kortsluttede en foderautomat, hvorefter den brød i brand. Ved denne ulykke skete der skader for 300.000 euro. 

I weekenden var den altså gal igen, da en 500 meter lang række, med 20.000 halmballer brød i brand d. 8 september. Først søndag aften var branden helt slukket, efter at brandvæsenet havde kæmpet i tre døgn, og blandt andet havde været nødt til at pumpe vand ud af Neustadt-søen. Man mener at årsagen til branden denne gang er lynnedslag, da branden brød ud under tordenvejr. 

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner