Sasha er Danmarksmester i bueskydning til hest

05-09-2023 06:33

Charlotte Kusk Berwald

Sasha Bech Petersen er bidt af bueskydning til hest og er blevet danmarksmester i netop denne disciplin

Copyright Ridehesten.com
Med kun 14 sekunder til at ramme alle målene, skal der fart på. Foto: Channe Bech Petersen

Bueskydning til hest er en disciplin som kræver man virkelig kan holde tungen lige i munden. Ikke nok med at rytteren skal kunne ramme plet, så skal det også gøres i et meget højt tempo. Rytterne har 14 sekunder til at ramme tre eller fem skiver, alt efter niveauet og banen er 90 meter lang. Sporten er ikke ret stor og der er kun knap 30 medlemmer og sporten er nogenlunde fordelt over hele landet.

Copyright Ridehesten.com
Man skal holde tungen lige i munden. Foto: Photo by Pihl

Alle heste kan være med
Bueskydning til hest kan dyrkes af de fleste heste og der bruges alt fra shetlændere til welsh, DV og Shireheste. I år blev det danske mesterskab vundet af Sasha Bech Petersen, der i år red en hest, uden den store erfaring. 
– Det er altid fedt at have noget at træne imod, det har virkelig givet mig motivationen. Man skal jo både træne selve ridningen og bueskydningen, så det har også været lidt af en balancegang for at træne det hele nok, så det gør mig rigtig glad at det gav pote og gik op i en højere enhed, fortæller Sasha til Ridehesten.

Copyright Ridehesten.com
Sasha Bech Petersen, årets mester. Foto: Channe Bech Petersen

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner