Sarah Albus lægger stærkt ud i Spanien

01-11-2024 12:07

I denne uge er en del danske springryttere til start ved det internationale springstævne i Oliva, Spanien. Her har særligt én af dem lagt helt suverænt ud med ene fejlfrie runder og placeringer

Copyright Ridehesten.com
Sarah Albus har lagt suverænt ud i Oliva, Spanien. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen

I denne uge har en hel del danske springryttere pakket lastbilerne og er draget sydpå for at ride det internationale springstævne i Oliva, Spanien. Her har flere af dem allerede redet flotte placeringer hjem, og én af dem, er danske Sarah Albus, der arbejder som rytter ved Shannon Sporthorses, som drives af Shannon Mejnert Ketterle

Sarah har indtil videre haft 11 starter på fire forskellige heste, og her har hun højest haft to tidsfejl. I onsdags red hun tre top-fem placeringer hjem, så det har altså været en dejlig start på stævnet for den talentfulde rytter. Sarah og Shannon Sporthorses har taget en flok unge heste med, og i onsdags gik det hele op i en højere enhed for teamet. I 6-års klassen, hvor forhindringernes højde lød på 125 cm, red Sarah sig nemlig ind på en suveræn andenplads blot 00,05 millisekunder fra førstepladsen. Det gjorde hun sammen med den ultra talentfulde hoppe Nonanka VDL e. Inaico/ Carrera VDL. Om hoppen siger Shannon følgende: – Nonanka er en af de mest vindene 6-års heste i Europa lige nu, og hun er bare den vildeste fighter inde på banen. 

Copyright Ridehesten.com
Sarah Albus og Nonanka VDL. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen

Senere på dagen havde Sarah endnu en hest til start, denne gang i 7-års klassen. Her red hun endnu en top-fem placering hjem, da hun i sadlen på hoppen Kiss Me Fj red en fejlfri runde på de 135 cm høje forhindringer, som sikrede parret en suveræn femteplads. Sarah og Kiss Me Fj har kun dannet par i ganske få dage, så det må siges at være en yderst godkendt stævnedebut for parret: – Sarah har kun siddet på Kiss Me to dage i alt. Den blev leveret på et af stoppene i Tyskland, så hun kender den ikke så godt endnu. Men som altid er Sarah bare knald hurtig til at tilpasse sig nye heste, fortæller Shannon. 

I 5-års klassen sørgede Sarah endnu en gang for, at placere sig selv i top-fem. Her red hun med WI Westham e. Million Dollar/ Hemmingway endnu en overlegen fejlfri runde på den 115 cm høje bane, hvilket sikrede parret en imponerende tredjeplads. I samme klasse blev danske Christoffer Lindenberg placeret med Chimmie Blue e. Cicero Z Van Paemel/ Mr. Blue på en syvendeplads. 

Copyright Ridehesten.com
Shannon Mejnert Ketterle driver til dagligt Shannon Sporthorses, hvor Sarah Albus er rytter. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø

Jeg er virkelig stolt over den måde Sarah viser vores heste frem på. Hun er en flittig og talentfuld rytter, siger Shannon og fortsætter: – Vores forventninger for resten af stævnet er at vise vores talentfulde ungheste frem og forhåbentligt lave et eller flere salg på turen

I dag gælder endnu en dag for de danske springryttere i det spanske, hvor der blandt andet er dansk deltagelse i den store 145 cm Longines Ranking klasse, så det er uden tvivl værd at holde øje med de spanske stævneresultater senere på dagen. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Copyright Ridehesten.com
Sarah har indtil videre redet ene fejlfrie runder. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen