DM-titel til Theodor med fremtidshest

12-08-2023 15:07

Annika Knudsen Lorentsen

I sadlen på den 8-årige Kristal sikrede Theodor Windfang Just Linde sig i dag guldmedaljen ved årets Agria DRF Mesterskab for ungryttere

Copyright Ridehesten.com
Theodor Windfang Just Linde med Kristal. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det blev en særdeles flot afslutning på årets Agria DRF Mesterskab for ungryttere ved mesterskabsstævnet hos Stutteri Ask. Her skulle rytterne ride to runder på 145 cm høje baner, og mens mange havde udfordringer i kvalifikationen i torsdags, leverede rytterne i dag et højt og flot niveau. 

Særligt de ryttere der var kommet til i dag blandt de bedste leverede ridning på højt niveau, og i sidste ende var det den rytter der formåede at ride fejlfrit på forhindringerne i begge dagens runder, der sikrede sig guldet. 

Copyright Ridehesten.com
Theodor Windfang Just Linde i fuld gang med fejre da den anden nulrunde var sikret. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det var Theodor Windfang Just Linde med den 8-årige hoppe Kristal e. Callahan/ Concorde, som var kommet til dagens finale som den næstbedste.

Med en fejlfri runde i dagens første runde og én tidsfejl i den anden avancerede de, og Theodor kunne derfor hænge guldmedaljen omkring halsen. 

Copyright Ridehesten.com
Theodor Windfang Just Linde med Kristal. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

– Det er helt surrealistisk. Jeg kom hertil med ikke alt for mange forhåbninger fordi min hest den er ung, forklarer Theodor, som i videoen nedenfor sætter flere ord på dagens mesterskabssejr og fremtidsplanerne med Kristal, som han har overtaget fra sin søster Phillippa Wildfang Linde. 

Dagens sølvmedaljevinder blev torsdagens vinder, Frida Munk Lassen med Valerie Ask e. Larimar/ Quite Capitol (opdr. Peder Øllgaard). Frida red en sikker fejlfri runde i dagens første runde, men i den anden runde faldt en boms undervejs, og det betød, at hun ikke kunne holde sin placering som nr. 1.

Copyright Ridehesten.com
Frida Munk Lassen med Valerie Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Hun tager derfor fra dette stævne med en særdeles flot sølvmedalje og endnu en flot præstation i sadlen på den velspringende hoppe, som hun tidligere på sommeren blev nordisk mester med. 

Bronzemedaljen sikrede Josefine Sandgaard Mørup sig i sadlen på Riddle Quiz e. Amarone/ Quite Easy (opdr. Ditte Mørup / Sivebækgaard).

Copyright Ridehesten.com
Josefine Sandgaard Mørup med Riddle Quiz. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det gjorde hun med en flot fejlfri runde og endnu en flot runde, dog med et enkelt nedslag, i dagens finale. Den 10-årige vallak er avlet på Sivebækgaard hos Josefines forældre, og dermed bragte hun egen avl til en DM-medalje i året U21-mesterskab. 

Copyright Ridehesten.com
Mie Stuhr-Petersen med Vincel. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På fjerdepladsen i mesterskabet kom Mie Stuhr-Petersen med Vincel e. Valentino/ Fabriano, mens Cecilie Kjær med U Amon Z e. Uriko/ Darco (opdr. Ulrik Kjær) sikrede sig femtepladsen. De øvrige placerede i mesterskabet var Emilie Mosegaard Christiansen med Syvhøjegårds Enzo e. Chandler/ Carano (opdr. Niels Osterland), Line Busk Heltborg med Gaville e. Chellthargo Z/ Animo, Victoria Sophia Hjorth-Madsen med Catwalk V e. Cosmeo/ Heartbeat (opdr. Ole Christensen) og Mette Askham Jensen med Saharis Favorite Carlos e. Favorit Ask/ Claudius K. (opdr. Stutteri Sahari v/ Jette Jønsson & Niels Olsen). 

Resultat fra klassen. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Kjær med U Amon Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen