Samling for dressurens stjernespirer

20-12-2017 06:56

Camilla Tiefensee Schrøder

Er du junior-, youngrider eller ponyrytter i dressur med ambitioner om at ride ECCO CUP, DRF-Mesterskab og evt. internationale stævner i 2018? Så har du nu mulighed for at komme til træningssamling hos landstrænerne

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I januar måned afholdes der træningssamlinger for unge dressurryttere med henholdsvis landstræner for junior-youngriders Dennisk Fisker og ponylandstræner Jette Nevermann Torup samt holdlederne. Det skriver Dansk Ride Forbund.
Der afholdes en samling i Øst (Hvalsø) og en samling i Vest (Vejle). På samlingen får du individuel undervisning og vejledning ved landstræneren. Det er en fordel, at du har din egen træner med.

Krav til deltagelse 
Ponyryttere
For at deltage skal ekvipagen have opnået minimum 68% i PRT/PRM ved B-stævner. 
Ved mere end 16 tilmeldte prioriteres kat I-ekvipager til samlingen.

Juniorer
Hesten skal have gået til 65% i MB ved C-stævne.

Youngriders
Ekvipagen skal have redet MB ved B-stævne, eller hesten skal have gået MA til 65% eller højere ved B- stævne. 

Tid og sted
Lørdag den 13. januar på Vejle Ridecenter, Ibækvej 15, 7100 Vejle.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag den 14. januar i Hvalsø Rideklub, Bjergskovvej 3, 4330 Hvalsø. 

Pris: 400 kr.

Der skal meldes til via DRF Go! – og tilmeldingsfristen er den 4. januar. 

Der vil være plads til 16 ponyryttere og 16 junior/youngriders pr. dag. 

Tidsplan udsendes efterfølgende på mail. Sørg derfor for, at det er den korrekte mailadresse, der er registreret i ”Mine oplysninger” på DRF Go! 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner