Britt Carlsen
Rikke Laumann og hesten Stanford indledte VM konkurrencerne i Kentucky med en fjerdeplads i de obligatoriske øvelser. Hun gik målrettet efter at forbedre det resultat i det frie program, og alt klappede perfekt for Rikke indtil dommerne ringede med klokken som tegn på, at hun nu havde tre galopspring til at afslutte sit program, og Rikke manglede to øvelser. Rikkes koncentration svigtede hende, da klokken lød, så istedet for at lave sin planlagte afslutning: et afspring gennem håndstand på bagparten, måtte hun hoppe direkte ned fra hesten. Det kostede værdifulde points, men hun nåede top 15 som gav adgang til finalen. I finalen var hun sikkerheden selv og hun avancerede fra 13. pladsen til en 9. plads.
Individuelt gik guldet til Tysklands Joanne Eccles, hos mændende til schweiziske Patric Looser, mens holdkonkurrencen blev vundet af USA, foran Tyskland og Østrig.
Igen ved dette VM er det Rikke Laumann og longeføre Lasse Kristensen, der repræsenterer Danmark sammen med hesten Ghost Alfarvad Z. Voltigering afvikles fra tirsdag den 2. til fredag den 5. september.
Se mere om WEG i Normandiet her, og følg konkurrencerne her på sitet de kommende to uger. Ridehesten har en jorunalist/fotograf i Normandiet under hele VM.