Så tæt for Maria i Grand Prix

11-03-2017 15:02

Britt Carlsen

Tre ryttere kom i omspringning i Stutteri Ask Grand Prix - og en af dem var 22-årige Maria Hjorth Frederiksen og DV-hoppen Dublé

Nyheden fortsætter efter annoncen

Banebygger Bo Bak Andersen udfordrede rytterne med en teknisk, stor bane i Stutteri Ask Grand Prix, og kun tre ryttere var fejlfrie og blandt dem 22-årige Maria Hjorth Frederiksen me DV-hoppen Dublé e. Diamant de Semilly. Inden rytterne mødtes i den afgørende omspringning blev der lejlighed til at hædre avlerparret Tove og Carsten Carstensen - de har ialt 9 afkom med i kåringen og konkurrenceklasserne. Og de er opdrættere af Marias Dublé.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Først ude i omspringningen var hollandske Kevin Olsmeyer og Dalvaro e. Calvaro Z - det skulle vise sig, at hans fejlfrie åbningsridt gav ham sejren - hestens første trestjernede Grand Prix sejr. - Det er en hest med potentiale til det sidste. I er et fantastisk publikum og dette er et super stævne, sagde Kevin
Vinder af torsdagens kvalifikation Peder Fredricson og H&M Flip's Little Sparrow fik et nedslag. - Det er et fantastisk show, god atmosfære og alt omkring stævnet er super, sagde han. Og måtte "nøjes" med andenpladsen, mens Maria og Dublé delte ansvaret for to nedslag på deres hurtige runde. 
Maria var jublende lykkelig for sejren, og for sin fantastiske 9-årige hoppe med et hjerte af guld, som bare kæmper for hende inde på banen. 

Se hele resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner