Så sker det omsider - debut til Totilas og Rath

02-06-2011 10:25

Signe Wiese

Endelig ser det ud til at en af verdens mest omtalte ekvipager får deres debut på konkurrencebanerne! Mathias Alexander Rath er meldt til start i dagens Grand Prix ved CDI-stævne i München - der Livestreames fra stævnet
Copyright Ridehesten.com

Ifølge startlister skal Matthias Alexander Rath og Totilas på banen kl. 14.12 og deres debut er ventet med spændning. Ifølge Raths hjemmesiden er Totilas i fin form og føler sig godt tilpas i sit nye hjem på Kronberg, hvor ekvipagen har kunne træne intensivt de sidste 3 uger. Ved stævnet i München går både 3* dressur- og springklasser, samt en afdeling af den 5* World Dressage Masters-turnering. Da Rath og Totilas endnu ikke har startet stævner sammen, er ekvipagen ikke startberettiget i de 5*-klasser og må derfor "nøjes" med at ride med i de 3*-klasser. I World Dressage Masters er flere internationale topryttere til start, bl.a. vores egen Prinsesse Nathalie og Digby, men også svenskerne Patrik Kittel og Tinne Wilhelmsson-Silfven og tyske Isabell Werth og Ulla Salgzeber er på startlisterne. Se link til startlister og Livestreaming til højre

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner