Så går jagten på nye westfalerhingste ind

10-10-2012 11:49
Avl
Imorgen den 11. oktober starter westfalerforbundets forbesigtigelsesturné og dermed jagten på fremtidens tophingste fra dette tyske avlsforbund
Copyright Ridehesten.com
Indtryk fra hingstekåringen i Münster.

Foreløbigt står intet mindre end 343 unghingste på programmet over den kommende uges hingsteforbesigtigelse i det tyske westfalerforbund. Første finder sted i Wickrath imorgen og bedømmelsesrejsen slutter i Münster en uge senere. Det er her faderhingste som Belissimo M, Cornet Obolensky, Damon Hill, Fidertanz, Lord Loxley og Rock Forever er hjemmehørende og naturligvis blandt de hingste, der står som far eller farfar/morfar til mange af de unge kandidater. Også hingstelinjen efter Sandro Hit har slået stærkt igennem i Westfalen, der også de seneste år har taget meget hollandsk blod ind. I år stilles fx 12 Ampere-afkom til forbesigtigelse. Også flere danskejede hingste har afkom med til forbesigtigelse. L'Espoir stiller tre sønner, mens Fürstenball og Blue Hors Bentley begge har to sønner med og Blue Hors Zack én.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen