Danske placeringer i trøstfinalerne

24-09-2011 20:30

Britt Carlsen

UVM Zangersheide | For de ekvipager, som ikke har fået adgang til søndagens finaler ved UVM på Zangersheide, har der i dag lørdag været afviklet trøstfinaler, og her red flere danske ryttere sig ind i placeringsrækken

Der blev danske placeringer i både i trøstfinalen for 5- og 6-årige springheste ved UVM på Zangersheide. To kvalifikationsklasser redet torsdag og fredag har givet 59 5-årige heste adgang til finalen søndag morgen, 40 6-årige og 35 7-årige heste mødes i de afgørende finaler. For de heste, som ikke har opnået adgang til morgendagens finaler, har der i dag været afviklet trøstfinaler. I klassen for 5-årige heste var Michala Johansen og Toftehøjs Carat e. Coronet Ask fejlfri og placeret på 16. pladsen. Også Steen Sørensen og Cooler Than Me e. Cristo opnåede placering. I klassen for 6-års heste var tre danske ryttere fejlfrie og placerede: Rikke Haastrup og Grand Ask e. Gipsy D'Ask, Andreas Schou og Arlando Z e. Argentinus samt Dorte Dahlmann Olsen og Spindborg's Luxsus e. Louvre S.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner