Det er med heste som med børn. Det fungerer bedst med faste rammer, struktur og masser af nærvær. Og lige netop derfor er Ellen den groom, alle heste ville elske at få.

I hverdagene er Ellen vennen der følger hestene til og fra ridning. Hun går med dem i skoven når de trænger til lidt frisk luft, og hun sørger for at hestene bliver gnubbet og undersøgt, så ingen rift går uopdaget forbi.

Når hestene er afsted til stævner, er hun den person der sikrer at de får nok at spise, drikker rigeligt med vand, og helt overordnet har det godt. Vil de ikke spise, står Ellen og fodrer dem ad sin hånd, så hun sikrer at de får hvad de har brug for.
Kort sagt, er hun den vigtigste brik i puslespillet, når det gælder hestenes behov for sammenhørighed og faste rammer.

Ellen har det bedst uden for sadlen
Ellens vej til et liv med heste startede, da hun blev introduceret for ridning på rideskolen. Hun startede med ugentlig undervisning, siden fik hun part og med tiden fik hun også hendes egen hest. Men modsat mange andre ryttere, har hun aldrig drømt om medaljer eller for den sags skyld rosetter.

”Jeg har aldrig drømt om at vinde stævner eller blive toprytter. Jeg har altid bare nydt at være sammen med hestene, og redet fordi jeg syntes det var hyggeligt. Det har været det primære for mig. Tidligere red jeg også distriktsstævner, men det sagde mig egentlig ikke så meget. For mig er det sammenværet med hestene, der er det vigtigste. Jeg nyder virkelig at gå op og ned af hestene dagen lang.”   

Idag rider Ellen ikke mere. Primært fordi hun med egne ord er blevet en kylling.

“Min gamle hest var lidt speciel. Den smed mig af flere gange, hvor jeg kom ret slemt til skade, og det sidder i mig endnu. Jeg kunne fortsat sætte mig op på den, fordi jeg kendte den så godt, men jeg har ikke lyst til at sætte mig op på en ny hest. De gange, jeg er røget af, har betydet, at jeg er blevet utryg ved ridning. Hesten skal nærmest ikke vrikke med et øre, før jeg bliver bange. Når jeg går med dem, kan de hoppe og danse lige så tosset de vil. De skal selvfølgelig ikke have lov til det, men jeg bliver ikke bange. Derimod når jeg sidder på ryggen af en hest, bliver jeg hurtigt nervøs. Efter jeg solgte min gamle hest, har jeg ikke rigtigt redet, og dermed er ridningen ikke blevet holdt ved lige. Jeg kan godt savne at kunne ride en tur, men det er blevet for svært for mig at komme i gang igen.
Til gengæld har jeg et job, hvor jeg får lov at være sammen med heste dagen lang, så jeg får mit behov dækket den vej.

-Jeg har altid følt, at jeg er enormt heldig med, at jeg kan få lov at arbejde med min hobby. Det er ikke alle der kan det.”

Fra Allan til Nanna

Gennem de sidste 10 år har Ellen været ansat hos Blue Hors. De sidste 6 år har hun sadlet for Allan Grøn og været med ham og hestene til stævner i ind og udland.

Med Allans farvel til stævnebanerne, skal Ellen nu fremadrettet arbejde sammen med Nanna Merrald.

Læs også: Ellen Glinvad har været 10 år på Blue Hors

"Det bliver enormt hårdt ikke at skulle sadle for Allan mere. Vi har haft det rigtigt godt sammen, og har været afsted til mange stævner sammen gennem tiden, så jeg kommer virkelig til at savne samarbejdet med Allan. Men samtidigt glæder jeg mig virkelig også til samarbejdet med Nanna, og til at komme med til stævnerne igen. Det har jeg savnet. Stævnerne er højdepunktet for mig, fordi det er under stævnerne, at jeg virkelig får lov at knytte bånd til hestene. Når vi er afsted til stævne er det mig der står for alt.

Herhjemme er der nogen til at fodre, nogen til at muge osv., men under stævnerne er det mig der står for det hele. Det nyder jeg. 

I tillæg er stævnerne også et højdepunkt i forhold til alt det sociale. Hvis vi er afsted til de internationale stævner, hvor der er flere danske ryttere med, så har vi det super hyggeligt sammen, og den del savner jeg meget. Derfor bliver det også godt når Nanna starter og jeg kommer med ud igen.”

Nogle heste får en helt særlig betydning
Ud over de heste Nanna har med, skal hun overtage de stævneklare heste fra Allan Grøn. Herunder Blue Hors St. Schufro. Ellens favorit. 

Ellen og Blue Hors St. Schufro

“St. Schufro er simpelthen den sødeste. Jeg er helt vild med ham, han er det største nussehoved, vi har her i stalden. Når jeg går ud fra boksen, går han med eller hiver fat i tøjet, fordi han vil have at jeg skal blive der. Han er en engel og fuldstændig nede på jorden.

Zick Flower var ligesådan, og han var virkelig min øjesten. Jeg var så ked af det, da han skulle afleveres hos Agnete. Det var så hårdt. Det er fuldstændigt som hvis det havde været min egen hest. Det er faktisk den eneste ulempe der kan være i dette job, at jeg indimellem er nødt til at sige farvel til en rigtig god ven.” 

Den daglige rutine
Stod det til Ellen kunne hun bruge det meste af dagen med at gå og hygge om hestene, men det fungerer ikke i praksis. For hestene skal være klar til rytteren på faste tidspunkter.

Derfor starter hun hver dag med et skema som skal sikre, at hun har god tid til alle sine heste. Særligt rutinen med at gnubbe hestene grundigt, er rigtigt vigtigt for Ellen. For det er her hun mærker om hestene har ømheder eller er spændte i kroppen.

”Det tager lidt ekstra tid at få gnubbet hestene hver dag, men jeg prioriterer det så vidt det overhovedet kan lade sig gøre. Når hestene bliver gnubbet får man fjernet alt skidtet fra pelsen, og man kan virkelig se at hestene nyder det. For mig er det rigtig vigtigt, at jeg har god tid til at gå hver enkelt hest igennem, så jeg ved om der er rifter, sår eller ømheder jeg skal være opmærksom på. At strigle og gå hestene igennem er for mig det allervigtigste i omgangen med heste, og det er virkelig synd, at så mange ryttere ikke tager sig ordentlig tid til den del.”     

Ét ord går igen og igen, under samtalen med Ellen. Ordet er “Hyggeligt”.
Og ikke et øjeblik er jeg som skribent i tvivl om, at hygge er lige præcis det Ellen bidrager med til hendes heste. Hendes ro, hendes facon og hendes tilgang til hendes arbejde, betyder at hestene på Blue Hors, har en fantastisk ven i Ellen. En ven der bidrager til at de får de allerbedste forudsætninger for at trives. En ven der helt uden forventninger eller pres nyder deres selskab.

Læs også: På vej mod Herning... igen!

Denne artikel blev første gang udgivet på Everhorse.dk (som er ejet af Mediehuset Wiegaarden, som driver Ridehesten.com)