Så er det for alvor føl-tid

22-04-2010 11:58

Maja Golles

Man kan se det rundt omkring på foldene - og i Ridehesten.com's følgalleri. Nu er der for alvor gang i folingerne rundt om i landet
Copyright Ridehesten.com
I denne tid stavrer mange nye føl rundt ude på foldene på vaklende nybegynder-ben og indtager verden. (Foto: Ridehesten.com)

Det er altid spændende at følge et lille føls vej til verden. Går alt som det skal bør hoppen naturligvis ikke forstyrres mere end højst nødvendigt – og miraklet kan følges på afstand. Går noget modsat galt undervejs, så tøv ikke med at tilkalde dyrlægen straks. Vi minder her om tommelfingerreglerne for, hvornår hvad plejer at foregå under et normalt folingsforløb: 1 Opblokningsperioden (hoppen åbner sig) varer oftest fire-otte timer. 2 Når vandet går (ca. 15 liter), er folingen i gang. 3 I løbet af få minutter kommer forbenene til syne. Når både hove og koder er ude, kommer mulen frem. 4 Føllet skal være ude på max. 20 minutter. 5 Lad føllet ligge bagved hoppen, så det kan få moderkagens blod, inden en af dem rejser sig. Når der en gang er faldet ro på såvel hoppe som føl, så husk muligheden for at dele det dejlige føl med alle os andre her på Ridehesten.com ved at oprette det i vores følgalleri. I disse dage oprettes dagligt adskillige føl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner