Så er der EM-holdkonkurrence i dressur

21-08-2013 14:04

EM-holdkonkurrencen i dressur starter i dag onsdag kl. 14.30 med Blue Hors FEI European Dressage Championships Grand Prix, hvorfra vi laver LIVE opdatering

Copyright Ridehesten.com

Blue Hors FEI European Dressage Championships, Grand Prix, holdkonkurrence:

Kl. 19.45: Finske Henri Ruoste, som kun har redet hesten Jojo AZ i fire måneder og rider sit første EM nogensinde, var godt tilfreds med sit ridt. - Han blev meget varm på opvarmningen, og det forsøgte jeg at undgå at få med ind på stadion. Det lykkedes ikke helt, men jeg er tilfreds.

Kl. 19.28: Isabell og Don Johnson e. Don Frederico levede op til forventningerne, og jubelen i den tyske lejr ville ingen ende tage, da ekvipagen efter et vellykkyet ridt skridtede ud af banen. - Jeg er super tilfreds! Det var ikke helt nemt i starten, men han kaempede med mig. Det gik godt!

Kl. 19.13: Vi har stadig tyske Lutkemeier i spidsen, og nu stiger spändingen påny, for näste rytter er Isabell Werth fra Tyskland, der er favorit til at lägge sig i spidsen af dagens konkurrence, lige som det tyske hold er storfavorit i medaljekampen.

Kl. 18.15: Andreas Helgstrand og Akeem Foldager e. Akinos / Loran (opdr. Louise Högh) er netop redet af banen efter et ridt med masser af höjdepunkter, men desvärre også nogle småfejl som taktfejl som taktfejl i begge frie traver, forkert galopanspring og en lille fejl i etterne, men den gennemgående höje kvalitet sikrede en god score på knap 73% og en forelöbig andenplads.

Kl. 18.06: Hollandske Hans Peter Minderhoud og Glock's Romanov har nu lagt sig ind på tredjepladsen med over 71%. - Jeg er tilfreds, selv om det ikke var fejlfrit. Han kom til at changere lige för en galoppirouette, men det er ok. Romanov? Han er helt cool med stemningen her, og han kender Herning. Her har han jo gået stävner hele sit liv, sluttede Minderhoud med et smil.

Kl. 17.59: En ny rytter på andenplads er britiske Michael Eilberg med Dimaggio-datteren Half Moon Delphi, der opnåede over 72%. - Jeg kan kun väre tilfreds med mit ridt. Hun gjorde det virkeligt godt, selv om hun er fölsom. Der er meget stemning i arenaen, og det kan märkes. Det får hende til at träkke sig lidt ind i sig selv, men hun håndtere det flot, og hun vil väre lidt ere modig näste gang, så jeg kan presse lidt mere, men jeg er tilfreds idag.

Kl. 17.48: Svenske Minna Telde og Santan e. Sandro Hit / Rubinstein har netop väret på banen og nu intensiveres spändingen med ryttere af höjere standard. Telde prästerede et godt og flydende med få fejl, bl.a. lykkedes  galoppiruetten til venstre ikke optimalt. Med over 70% har svenskeren lagt sig på en forelöbig andenplads. - Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tänke om mit ridt endnu, men det var skönt at ride inde på arenaen.

Kl. 16.33: Som forventet red den tyske rytter, Fabienne Lütkemeier, ind og hævede overliggeren i Grand Prix-klassen med sin De Niro-søn D'Agostino, med hvilken hun erstatter Anabel Balkenhol/Dablino. Fabienne fortalte efter ridtet: - Jeg er virkelig godt tilfreds med mit ridt, selv om jeg havde en mindre fejl. Stadion er meget lydt, men jeg kunne rigtig godt lide at ride derinde.

Kl. 15.15: Danske Lone Bang Larsen lagde flot ud med omkring 70%, men også for hende var det etterne og zig-zagen, der trak ned til slutteligt knap 69%. - Jeg kom godt ud af hjørnet før etterne, og alligevel fik jeg fejl, men jeg nød faktisk mit ridt! 

Kl 15.04: Hollandske Danielle Heijkoop, der har trænet hos Anky van Grunsven i halvandet år, har med Gribaldi-sønnen Kingsley Siro netop hævet niveauet betydeligt med 70%. Hun havde lille fejl i zig-zagen og kom til at lave 17 i stedet for 15 ettere, men ellers et sikkert ridt, som og hendes træner var tilfredse med.

Kl. 14.45: Britiske Gareth Hughes har netop vaeret på banen med DV-hoppen Stenkjers Nadonna e. Donnerschlag / Frühling (opdr. Ernfred Sero), og desværre løb hoppens temperament lidt af med den. - Hun er en smukt hoppe, som altid gør sit bedste, men i dag blev hun alt for anspændt. Den værste tur jeg haft i flere år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner