Rytterpsykologi og mindfulness

01-04-2010 07:15

Martha Bettina Jensen

Forstå din egen adfærd og lær at bruge mindfulness under træning og konkurrencer
Copyright Ridehesten.com
Lær at bruge mindfullness i din træning af hesten.(Foto:Ridehesten.com)

Har du spurgt dig selv:Reagerer jeg hensigtsmæssigt, når jeg selv eller hesten laver fejl? Føler jeg, at min træning ikke er effektiv nok, eller at jeg ikke kan tænke klart, når jeg bliver presset? Har uheld påvirket min måde at håndtere hesten på?Heste er fantastiske til at aflæse os mennesker og reagerer instinktivt på vores adfærd! Vil du gerne forbedre din træning, og er du lydhør og modig nok til at rette blikket mod dig selv har du muligheden for at tillære dig nye færdigheder på kurset om Mindfuldness, som afholdes på Aalborg Sportsrideklub, Finstrupgaard. Du får inspiration til at bruge mindfulness aktivt. Du lærer en række grundlæggende teknikker, som virker, både når du arbejder med dine heste og samtidig ønsker personlig udvikling. Undervejs i forløbet vil der være mulighed for at komme med spørgsmål til underviser Karina Thomsen som er psykolog og rytter. Hun underviser indenfor rytterpsykologi og mindfulness. Karina Thomsen har særlig arbejdet med uhensigtsmæssig selvkritik, præstationsangst, frustration/aggression samt stress- og angsttilstande. Kurset afholdes på Aalborg Sportsrideklub, Finstrupgaard den 20. april kl 15-18 af Horseconsult/Hesterådgivningen og henvender sig til dig som rytter der, uanset ridemæssigt niveau eller disciplin, ønsker indsigt i, hvordan vi som ryttere både påvirker og påvirkes under ridningen. Tilmelding kan ske til Horseconsult/Hesterådgivningen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner