Roskilde Dyrskue måske kun med heste

06-11-2007 09:54

Maja Golles

De tusindvis af gæster, der hvert år besøger dyrskuet i Roskilde, kan komme til at kikke langt efter køer, får og geder, når dyrskuet åbner dørene til sommer.

Sikkerhedszoner oprettet i forbindelse med husdyrsygdommen bluetongue kan gøre dyrskuet i Roskilde nærmest dyreløst, da klovdyr måske bliver forment adgang. Det skyldes, at der hverken må flyttes kvæg, geder og får i eller ud af de sikkerhedszoner, der er oprettet for at begrænse spredningen af sygdommen. Zonerne dækker hele Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Sønderjylland. Formand for dyrskuet, Poul Fritzner, peger på, at der stadig kan udstilles slagtedyr. Dyrskuet blev i 2007 besøgt af over 80.000 gæster. Skuet holdes næste gang 6.-8. juni 2008. Kilde: Landbrugsavisen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner